– jeg var 13 år dengang, næsten 14!
Den 29. april 1962 blev jeg konfirmeret i Sct. Johannes Kirke i Vejle – af pastor Torning, som havde plaster på den ene finger – jeg lagde mærke til det, da han lagde hånden på mit hovede, og jeg kunne kigge op igennem præsteærmet – han havde sorte hår på armen!
Dengang blev vi konfirmeret “1 af gangen”, han gik alle stolerækkerne både ned og op, og der var 2 konfirmationer samme dag – ikke noget nymodens pjat med “masse-konfirmation”!
Og jeg skulle sige “Ja!”
I dag er det 50 år siden!
Egentlig var jeg ret forelsket i en pige, som blev konfirmeret samme dag – det var Vognmand Petersens datter – og jeg kan jo godt se, at jeg nok ikke havde mange plus-point at stille op med – hun blev gravid det følgende år, men det var absolut ikke min skyld:
Faktisk har jeg “Lydoptagelser” fra dagen med episoder, taler og sange… og min egen takketale lader ikke et øje tørt… 😉
Det var min søster og svoger, som helt fra København til Vejle havde slæbt det helt fantastiske i tiden – en spolebåndoptager på omkring 20 kilo!!!
– for øvrigt vidste jeg det jo godt, men det fyldte intet på dagen:
På min konfirmationsdag var det samtidig min idol-svogers 25 års fødselsdag!!!
Så er det ikke svært at regne ud, at han i dag ville være fyldt 75 år, hvis altså ikke hans solnedgang havde fundet sted for små 3 måneder siden – når solen går ned kommer stjernerne frem <3
Hans absolutte yndlingsfarve var gul!
Og hvis jeg lige hurtigt skal finde et passende billede med gult fra dagen i dag, så må det blive:
Og sammenhængen er, at min dag har været en vandring i tid og liv – “Memory Lane”!
Sommerhuset bliver strippet – det er 29. sæson!
Campingvognen = børneværelset er blevet tømt, det skal kunne fungere som nød-herberg for mig i et par måneder.
(I (parentes) bemærket har den ikke kunnet køre siden i ’60’erne, men den er stadigvæk vandtæt og vandret…)
Det var en vandring helt tilbage til 1984 med Lene og Joker, senere Ane og endelig Marie… der var mindelser omkring dem alle!
Og Marie har givet lov til at “BAMME” søger nye græsgange, bare hun har et billede… 🙂
Så nemt var det ikke med Jokers svømmefødder – de skulle gemmes!
Dengang passede de til hans bitte små fødder – nu tror jeg de passer på ørerne… 🙂
Så vidt jeg har forstået, så har mange mennesker nutildags problemer med åreforkalkning af kranspulsåren…
Selv har jeg et hjerte med hårdhed som lun, økologisk olivenolie…
Og med det udgangspunkt, så har det rent fysisk været en hård dag med mange nødvendige skridt med dit og dat – i øjeblikket ser opbevaringsteltet større ud end sommerhuset, men om nogle dage er det første fyldt og det sidste tomt:
For mig er det en utrolig frugtbar vandring i tid og minder – min egen tilgang er melankolsk, fordi jeg osse har for øje hvor meget tid og liv der ER gået – men min konklusion er GLAD for alle gaverne…
I morgen fortsætter vi… 🙂