Yama skal man passe på!
I buddhistisk og hinduistisk anskuelse er han en af underverdenens ondskabsfulde guder – og for øvrigt ofte ham som holder “Livshjulet” på mandalaerne – hvis man kan slippe udenom ham, så bør man gøre det!
Men i dag løb jeg lige i armene på ham – kunne ikke modstå fristelsen og det gode tilbud…:
Yama – det kan næsten ikke være andre… bredde 30 cm.
Jeg fandt ham i Genbrugsen i Nykøbing – det er Folkekirkens Nødhjælp, og da de på deres bæreposer og logo reklamerer med, at de “tror på et liv før døden”, så tænkte jeg, at det ikke kunne være så farligt at lade sig friste, røre ved og købe!
Den tidligere ejer har på bagsiden skrevet, at trofæet er hjembragt fra Nepal i 1985 – og det er håndarbejde så det vil noget!
Det var en af de gange, hvor jeg var fuldkommen ligeglad med, hvad det kostede – sådan en chance løber man ikke ind i hver dag! Så jeg betalte uden tøven hele beløbet kontakt – og fik 55 kroner tilbage på en 100-kroneseddel… 🙂
Egentlig tror jeg ikke, at den søde ældre dame bag disken forstod min begejstring – i hvert fald begyndte hun at snakke med en anden frivillig dame, så jeg måtte påkalde mig en 3. dames opmærksonhed for at få handlet færdig.
Der er så mange spændende aspekter ved frivilligt arbejde…!
Men jeg var jo slet ikke færdig med at kigge mig omkring – 2 lækre HP-scannere til 50 og 60 kr. var spændende – hvad er et sommerhus uden en scanner, men der er jo lige det der med at det skal bæres hjem… så de blev stående!
Men SÅ rykkede det igen voldsomt i min tegnebog og min interesse for religiøse symboler og klenodier!!!
Nu er jeg den lykkelige ejer – formodentlig den eneste i Danmark(?) – af en Maria-ikon med Jesusbarnet udskåret i træ og med tydelig inspiration fra Bali… 😉
Maria med sin førstefødte… højde godt 40 cm.
Det er godt nok mere specielt end det egentlig er smukt!
Men der er jo en rigtig fin og trøstende balance mellem Yama med den truende udsigt til helvede – og så Maria’s “JA!” som frelser trods alt…;)
Jeg turde ikke blive længere i forretningen – frelserens befrielse kostede 40 kroner…!
Så er der helt anderledes priser på “Cafe Madkunsten” – men nu har vi altså spist frokost der gennem måske 15 år hver gang vi har været i Nykøbing – så jeg skulle prøve at gøre det alene – det smagte herligt og var røvkedeligt – Nykøbings spisesteder er på denne tid af året befolket af pensionerede sommerhusbeboere med helårstilladelse og et utroligt behov for at snakke med hinanden… og der sad jeg… 😉
Helt anderledes er bybilledet på gågaden og ved rutebilstationen…
Det er et udkantsdanmark præget af det nærliggende statshospital, arbejdsløshed og unge i aktiveringsprojekter.
Jeg ventede 1 kvarter på bussen sammen med 2 dybt deprimerede kvinder og 2 udadreagerende, paranoide mænd. Dertil en mand hvis kone nu osse havde fået helvedsild – og han forsøgte forgæves at invitere en grønlandsk kvinde med hjem for at opmuntre konen – de kendte hinanden.
Alle over 15 år som har initiativ og lyst er taget i retning af Holbæk – det er helt karakteristisk, at de der “caps” som er moderne blandt unge samt forunderligt nok osse ældre mænd, ja de er spændt ind i det inderste hul, for ellers sidder de for løst!
Lige netop dette afsnit i bloggen kan man meget nemt få galt i halsen – og få den opfattelse, at jeg ser ned på mennesker med psykiske problemer – men det er ikke pointen!
Synspunktet er tværtom: Vi skal lave samfund og samværsformer som blander os op mellem hinanden – i stedet for sådan noget udkants-filtrering!
Pyh – det gør godt at stå af bussen ved Grønvej og gå de få hundrede meter hjem til sommerhuset!
Kaffen var lovlig stærk – eftermiddagsbadet var lovlig koldt – det var en dag på Odden med dis og gus, omend solen kunne skimtes. På med Hummel og frem med vandrestavene – Kattegat, here I come!
Men på vej op ad bakken skal man jo lige kigge sig tilbage – jeg har vel gjort det 10.000 gange og altid set noget forskelligt:
Engang strandeng og moseområde – vi har faktisk endnu et sted i hegnet hvor der vokser “rør” som kan bruges til strådækning – men det giver 10-12 rør om året…
Resten af turen var noget rod!
Det er svært at beslutte sig til om man skal vandre eller fotografere – og når man vælger det sidste, så er hænderne spændt fast i vandrestavene – flere gange har jeg været ved at falde… 😉
Men det er specielt at nå toppen og igen gå nedad…
For 8-10 år siden blev et billede fra netop denne “gps-lokalisation” bragt i Kristeligt Dagblad som illustration af det ultimative SommerDanmark!
På vejen hjem begyndte det at skumre – men jeg ku’ godt få øje på, at Påsken nærmer sig!
Jeg tror de 2 lam “hang fast” – og hesten har set så ked ud af det de sidste 10 år, uden man skal lægge noget i det.
Hest og får og lam – og 50-øres-laden!
Kære Ole
Hvor er jeg ked af at jeg ikke var med i sommerhuset dennegang, og turen til Nyk. Du har godtnok været heldig med dine køb i genbrugsen , jeg glæder mig til at se dem. Selvom vi snakker om dine oplevelser, så er det helt forunderligt at læse din blok.
Knus fra Jytte