Housewarming…

 – men det var bitterlig koldt på vej dertil!

Selv var jeg klædt godt på, men nogle af de smukke yngre damer havde sat skønheden højere end vejrudsigten… og da man jo helst ikke må ankomme (alt) for tidligt, så var der lige et lille kvarters tid i Ørestaden hvor fremtidsbyen forudsatte, at man selv havde varme hjerter med – og da vi endelig syntes vi kunne være bekendt at “ringe på dørklokken”, så var det så kompliceret at det svarede til at installere et avanceret program på pc’en hvor installationsvejledningen er skrevet på sanskrit – hvem pokker kunne vide, at man skulle indtaste nummeret på lejligheden og derefter “E”, når det mest indlysende var at trykke på “ringeklokke”… 😉
( – altså bortset fra, at det stod skrevet med rødt i bruger-vejledningen…)

Men vi kom ind (i varmen)  – de gamle tog elevatoren, selv stønnede jeg hele vejen op af trappen, men der er øjeblikke  som har stjernekarakter, og som bæres videre resten af livet – jeg glemmer aldrig den trappe!
Heldigvis var Jytte med – frisk og frejdig ville hun fortsætte op af trappen, men jeg har jo en matematisk studentereksamen, og kunne på den  baggrund sige: “Stop!” – vi er oppe!!!

– og det var rigtig dejligt at fejre og indvi Ane og Mic’s ejerlejlighed i Ørestaden!
Vi har mange ønsker for vores børn, svigerbørn og børnebørn – og når nogle af deres drømme opfyldes, så er vores glæde større end mulighederne på en blog som denne 🙂

Der er vel 100 billeder med hjem gemt i Nikon – men et enkelt har jeg plukket frem:

“Insidere” kan genkende enkelte ansigter – men det er ikke missionen med billedet!
Men sikken dog en plakat de har hængt op…. Nåh, nej…!

Det er udsigten fra spisekrogen… 🙂