Jooohhh – jeg havde da godt fået øje på vintergæk, erantis og de første violer…
Men sådan helt opmærksom har jeg nok ikke været, for pludselig fik jeg øje på en af juleroserne!
Og det var ikke noget med en enkelt blomst og et par knopper – nej det var 10-12 fuldt udsprungne blomster på den samme plante – og DET mirakel kan vist ikke være sket natten over:
Skam få den, som ikke lægger mærke til…
Eftertænksomhed er jo en dyd – men det følgende er vel nærmest tanker tænkt i sidste øjeblik… derfor kan de jo være go’e nok alligevel!
Fra filmen “Farven Lilla” husker jeg billeder ud over en bølgende mark med lilla blomster – og replikken: “Gud bliver pissesur, hvis man ikke lægger mærke til det!”
Mon ikke det er nogenlunde det samme med juleroser – i hvert fald ved jeg indeni mig selv, at tidligere år ville jeg have lagt mærke til den første lille knop – så MMS’en fra min have med en fuldt blomstrende julerose må have følgeteksten, at nu er det på tide at få fingrene i jorden og græs mellem tæerne!
Det er godt at blive gjort opmærksom på sig selv…
Tiden har gennem snart mange måneder været fyldt op – både med praktiske og emotionelle ting – og det har jeg jo skrevet om mange gange.
Og måske er lige netop NU et godt og rigtigt tidspunkt at lade det hvile og sætte sig, og så tage det op nu og da, når det passer sig og passer mig – det er i hvert fald noget andet end at det fylder det hele!
Mange mennesker har det i trængselstider sådan, at de taber sig (og nogle med glæde)!
Sådan er det åbenbart ikke med mig – men det har jo en helt anden forklaring:
Det nærmer sig hastigt, at jeg har været røgfri i ET KVART ÅR – det lyder ligesom af mere end sølle 3 måneder.
Og sølle har de været – for kors i hytten, hvor trangen til noget røg bider fra sig!!!
Men når det nu skal være, ja så må det jo være sådan…
Men afhængigheden og abstinenserne skal jo have ben at gå på – så derfor skal jeg ha’ og ha’ og ha’ og ha’ og ha’!
Hovedmåltider og mellemmåltider og ekstrabidder og lakrids og chokolade og kiks og ostehapser og A35 og hvad der ellers kan spises… egentlig passer det mig dårligt at have så meget mad i maven eller kroppen eller hvor det nu ellers bliver af – jeg havde det bedre med min tidligere minimal-fordøjelse…!
Badevægten siger, at jeg har taget 6-7 kilo på siden jeg i december skrabede faretruende imod nærheden af 60 kilo!
Da jeg vendte hjem efter en uge i sommerhuset sagde Jytte: “Jeg synes, at dine øjne ser anderledes ud…”
Siden har vi i fællesskab analyseret os frem til, at det er fordi kinderne fylder mere og øjnene ikke ligger dybt i kraniet…
Men jeg synes der er en væsentlig ulempe:
Det er sværere at smile med tykke kinder, end det var tidligere…
Dette indlæg blev udgivet i
Eftertanke,
Foto og tagget
Eftertanke,
Foto. Bogmærk
permalinket.
“Honi soit qui mal y pense”: “Skam få den der tænker ilde derom”
– valsprog for Hosebåndsprdenen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Hoseb%C3%A5ndsordenen