Egentlig var det Maries skyld…

  – for hun sendte en go’morn’-mms med et billede fra løbeturen… der kan godt være smukt på Amager:
Jeg havde med største fornøjelse sovet et par timer mere, men jeg var alligevel ved så småt at vågne, og så kunne jeg jo lige så godt vågne rigtigt og trykke lidt på androiden – og det billede var værd at kigge på!
Kaffe på sengen hører sig til i sommerhuset – i hvert fald det første krus!
Osse selvom jeg måtte stå op og lave den selv…
Mens vandet kom i kog trak jeg gardinerne fra… og jeg blev såmænd helt forskrækket:

Gad vide hvad den ville have gjort, hvis jeg søvndrukken var vadet lige forbi den i et par meters afstand på vej ned til køleskabet i skuret efter mælk… måske jeg havde fået stanget hul i mine nye boxer-shorts…
Den havde ligget længe og blev der ½ time yderligere, inden den tog sig sammen – jeg kan se det på det hule aftryk den laver i græsplænen, og for et par dage siden havde den ligget få meter derfra, men da så jeg kun aftrykket og de sorte perler!
Det er absolut en buk – for det er ikke halen, den har mellem benene… 😉

Der er i grunden ikke meget fidus ved at have et lækkert Nikon – når en af filtrene er en ualmindelig snavset vinduesrude.
Det er den samme optik, som er brugt mod en af dagens andre – men væsentlig mindre – gæster:

Jeg fodrer stadigvæk småfugle – og det svirrer med mejser af alle slags, gråspurve, bogfinker og rødhalse… plus det løse!
Da jeg var barn kaldte vi den for en rødkælk, men efter alle fuglebøger at dømme har det været en folkelig betegnelse som ikke bruges af ornitologer…
Derimod er det ganske vist, at den røde farve på hals og bryst er fra ganske nylig, nemlig langfredag – for den trak en torn ud, som havde boret sig ind i panden på Jesus – så vidt jeg husker er det H.C.Andersen, som har fortalt om det.
Efter alle disse øvelser i den årle morgenstund meldte pligterne sig – der skal beskæres ganske kraftigt, hvis tømreren om kort tid skal kunne finde ind til husets brædder og restaurere hele hytten!
Jeg skulle osse vente på en ualmindelig sur fragtmand – godt nok var han sur i går, men det var da endnu værre i dag, da han måtte komme med den 1/3 af leverancen, som han havde glemt dagen før…
Men NU har vi telt på 3×6 meter til opbevaring af bohavet mens tømreren slider i det – og 20 nye flyttekasser!
Efter slid og slæb kom havgusen… samtidig med min motionstur.
Den kommer fra Kattegat – den er isnende kold – men jeg elsker at fotografere i tåge og dis:

Her er det i retning mod Kattegat.
– da jeg nåede til Sejerøbugten har det en lettere karakter, men lyset er blændende og kommer alle vegne fra:

Strandengene er fredede – det hedder noget med “habitat”…
Så man må knap nok plukke et græsstrå eller en blomst – og det kunne der ellers være god grund til selv så tidligt på sæsonen:

Det værste ved sådan nogle små, smukke blomster er såmænd ikke, at man skal ned på knæ og endda endnu længere for at fotografere… næh, det svære er at komme op igen 😉
I hvert fald tror jeg ikke Marie så sådan en blomst under sin morgenløbetur – men hun så noget andet, og gad vide om hun ikke løb over den:
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Småsnak. Bogmærk permalinket.

One Response to Egentlig var det Maries skyld…

  1. jytte Svensson skriver:

    Hold da fast Ole, hvor var det bare skønt at se på din blok idag, selvom du har haft et par stille dage så skal jeg da love for at du gi’r den gas, super flotte billeder og du oplever og giver dig tid til atopleve, det er en skøn evne du har. Glæder mig til at komme i sommerhuset, det kan jo være at jeg måske se den flotte buk.
    Knus fra mig <3

Der er lukket for kommentarer.