Nem og velsmagende aftensmad – og et søslag…

Det er svært at modstå fristelsen, når jeg alligevel skal til Havnebyen efter benzin…
Altså at lade være med at smutte ned omkring havnen og købe varmtrøget laks til aftensmaden!
Godt nok en lidt dyr fornøjelse – men så er det til gengæld nemt, især når Jytte sørger for grøntsagerne!

Og det var en dag med knald på farverne:
Verden er undertiden lille – for på vores grusvej hjemme i Ishøj bor en kvinde, så er barnefødt på Odden Bådebyggeri, som stadig har gang i forretningen.

Jeg har ikke meget forstand på fiskekvoter, og der er ikke så meget liv på havnen som dengang fiskeauktionen var der, men der er stadigvæk kuttere som laver penge, mens andre bliver hugget op – og de pynter rigtig meget, faktisk vrimler det med livsdrømme:


Det er snart gennem mange år jeg er kommet i Havnebyen – og jeg kender både lokalhistorien og “den rigtige historie” ret så godt. Men jeg havde aldrig fået taget mig sammen til at kigge på mindestenen ovenfor skrænterne – den er sat for slaget ved Odden i 1808 og teksten forklarer jo katastrofen ganske kortfattet:

Kanonkuglerne er ægte nok – de er samlet op fra havbunden omkring vraget af “Prins Christian Frederik” – det var sådan en som fjernede den øverste halvdel af hovedet på Willemoes, som siden er betragtet som en søhelt – hvor var det dog heldigt at det ikke var den nederste halvdel…

Men  hun ligger derude endnu, hende “Prins Christian Frederik” – så 300 meter ude gemmer der sig tragedie under den idylliske og smukke vandoverflade…:

Havnebyen er ikke til sinds at lade sig overrumple igen på samme måde – så nu er her både den gamle redningsstation, Fiskerikontrollen og Kystbevogtningen – dertil toiletter og bad til lystsejlerne inden de krydser Atlanten – sludder Kattegat!

– og hvis det ikke er nok, så har vi et par kilometer længere ude det militære anlæg på Gniben, der er så strategisk vigtigt og hemmeligt, at man ikke engang må fotografere området… 😉

Det var en dejlig laks!!!