Refleksioner… og 1. Påskedag!

Vi holdt Påske på Shamrock i Nr. Bjert hos Joakim, Heidi, Anton og Luis – og Figo og Bertram.

Bertram er den generte kanin som sidder hos Anton – intense analyser tyder på, at Bertram er en hunkanin, men det ved han ikke endnu!
Figo er den hund, som er hvid og ligner et får – da vi sidst holdt jul sammen væltede den 1 liter fond som jeg havde arbejdet på i mange timer ned over sig – det var varmt, men heldigvis tog pelsen fra – og så var den bordeaux-rød… det var ik’ så godt!

Der er god grund til at alle kniber øjnene sammen – blændende sol som endnu står lavt!
Egentlig lunt, men jeg passer på mig selv og hopper ikke i sommertøjet ved det første stærefløjt:

Jeg havde gået tur i morgenkøligheden og fastholdt påklædningen…
Indrømmet – det var lovlig lunt ind imellem – men jeg holdt ud, støttet af en kølig flaske med hyldeblomstsaft… nå nej: Det er en mexikansk Corona-øl, og jeg lærte først bagefter, at den bør drikkes med en skive lime i flaskehalsen – det gik nu godt nok uden!

Hvis vi hopper tilbage til dagen før, så holdt Joakim påsken i hævd – vi skulle have lam!
Nu er der 2 slags mennesker – dem som elsker lam, og så dem som hader det, selv er jeg i den sidste gruppe… 😉
Men det hindrer mig ikke i at se glæden ved entusiasmen og intensiteten under tilberedelsen, og hvis man tror det steger af sig selv, så tror man fejl:

Joker havde i det hele taget prioriteret påsken meget højt – da vi gik tur på Houens Odde var der inkluderet et påske-passions-spil i en skovkirke som hører til Spejdercenteret i det område – kirken er faktisk indviet, så måske vores spændende kirkeminister vil se nærmere på det… :

Heldigvis stod han op næste morgen og hentede morgenbrød… 😉

Refleksioner over Påsken indeholder for mig osse lige at “læse teksterne” – og der er jo en engel hist og pist!
Sådan en fandt jeg osse på Shamrock – på den ældgamle og restaurerede kakkelovn fra forne tider:

– og når nu dette opslag hedder reflektioner, så kan jeg rigtig godt li’ at vinduerne spejler sig i kaklerne!
Men selvfølgelig har “reflektioner” en anden betydning – og i næste billede bliver det kombineret med lyset, som falder gennem nogle andre vinduer:

Tavlen på væggen er led i forsøg på at sætte struktur ind i Antons hverdag – han er autist  – firkantede hvide piktogrammer i den sorte uoverskuelighed.

Og Anton er altså bedst til at få øje på lysfelterne på væggen fra solen gennem vinduerne…
Som jeg hørte ham spørge: “Hvad forkert er der ved at have sin egen verden?”

Sådan et billede må gerne være skævt…