Så kom den dag jeg længtes mod…

  – med underoverskriften: “Hvor naiv har man lov at være…?”
Det ville nemlig være naivt og selvbedragerisk, hvis jeg troede at “det var klaret med dagen i dag!”
I dag var dagen, hvor min svogers dødsbo blev rengjort – jeg tømte det sidste ud i tirsdags.

Og kan regne ud, at jeg har arbejdet i boet noget i retning af 12-14 dage…
Og de 2 yngre rengøringsdamer laver ikke som sådan “sit-down-strejke” – men der var 2 øl tilbage i køleksabet, og strømmen blev lukket ned, og fryseren af-iset, og så var jeg så heldig af sidde på den eneste bevarede røde køkkenstol fra 1960… 🙂

Sit down strejke… ?

Det seriøse i dette indslag drejer sig om, at det ville være “for naivt” hvis jeg troede, at NU var det klaret, NU havde jeg beskkikket boet… men megen hjælp fra fjern og nær… osse kvinderne ovenfor!
Det er selvfølgelig en mærkedag – boet lukkes, og der er et stykke arbejde som er færdigt – for øvrigt regnede det, da vi ankom, men solen skinnede og fuglene sang, da vi gik til bussen, hvor vi får rigtig megt for pengene : ” 2 timer hver vej… ;)”

Kaj døde 7. februar, blev bisat 10.februar – urnen er sat i jorden på St. Magleby Kirkegård i Fællesgrav den 2. marts 2012.
Der er allerede kommet regning… 1000 kroner godt og vel for at slå græsplænen 10 år frem i fredningstiden.
(Jeg ville da gerne have en tallerken med græs og få 100 kroner om året for at holde det nede på 3 cm…)

Bloggens mening – naivt? – er at dagen ikke er en slutning, dagen den er en begyndelse – og der ligger en indbygget advvarsel  – man skal huske at forholde sig til sin EGEN sorg
Og den del åbner jeg i morgen!

– det bliver en uge i sommerhuset!