Saturday Night Special…

Hvor er lørdage dog forskellige…
Et hurtigt regnestykke fortæller, at jeg har oplevet omkring 3.300 lørdage i mit liv – indtil videre… 🙂
Og jeg har planlagt temmelig mange flere!

Min egen lørdag har i det rent praktiske bestået af, at vi har bragt “det personlige” hjem fra min svogers dødsbo.
Det har taget 3 uger at nå dertil – og et par dage ind i næste uge har jeg aftaler, så det som man kalder for “restboet” bliver hentet af en organisation som genhuser hjemløse – der kan serveres middag for 12 personer, men halvdelen skal stå op… 😉

 – jeg kan godt selv både høre og læse, at min humor er i nærheden af malplaceret…
For selvfølgelig er jeg dybt berørt – men det er på den gode måde:
Nu begynder det endelig at ligne noget med, at boet efter min søster og svoger er “beskikket på bedste vis”!

Den måde det hele berører mig personligt på ligger på grænsen af, hvad man sædvanligvis “offentliggør”.
Og jeg kan godt forstå, hvis nogen finder det “upassende” eller lige lovlig “ekshibitionistisk” – til gengæld er man jo ikke forpligtet til at læse videre… eller til i det hele taget at klikke ind…

I forbindelse med mit engagement i Vågetjenesten  brugte jeg i nogle år energi på at “bringe døden frem i offentlighed” – både i medierne og osse på min egen FB-profil.
Overskriften var oplagt: “Ingen skal dø alene!”
For mig som menneske er det meningsfuldt – nu da jeg selv er berørt – osse at udtrykke eller offentliggøre nogle andre af aspekterne eller oplevelserne.
Men nu er det ikke “dødens ensomhed”, som er mit tema – det er mere noget med at stå ved, at “man er berørt”!

Og netop det der forfærdelige ord: “man”!
– jamen, “Man” er jo noget generelt – eller osse er det nogle andre…
Og det er rigtigt – meget langt hen ad vejen – indtil det er en selv!

Og nu blev det min tur – og hvor meget jeg så end har beskæftiget mig med det og forsøgt at hjælpe andre, så blev jeg ramt eller berørt på en måde, som jeg ikke havde forudset!
Min familiehistorie er ligemeget i denne sammenhæng – overlad det til slægtsforskerne!
Men jeg var ikke forberedt på i den grad at “gøre slægten op”!

Godt nok er jeg så heldig, at min slægt ikke slutter med mig – den blomstrer forlængst videre <3
Men det bo, som jeg lige nu beskikker, det lukker slægten bagud!
– ikke sørgeligt i sig selv som sådan, det er ikke en klagesang – men det er en oplevelse at “stå for det”.

Pointen i dette “opslag” er ikke, at det berører mig meget, at min svoger var det menneske i livet, som har kendt mig længst… Det havde jeg nemlig godt selv regnet ud i forvejen ville berøre mig meget…
Pointen er det som kom bag på mig, det som jeg ikke havde regnet ud i forvejen… nemlig at “beskikke det bo” ville blive det samme som at “beskikke et samliv” – og gøre det med respekt…
– det var DER jeg ikke var forberedt!

Nu er det gjort!

Og undervejs – midt imellem breve til Skifteretten og aftaler om “forhånds-syn af lejligheden”, tænk engang, så står der i min Naturkalender denne lørdag: “Egernet får sine første unger”!
Så tro da pokker, at de har haft så travlt med at stjæle mine mejsekugler!!!

Lige netop søndag har jeg ingen aftaler… 🙂