Når jeg før i tiden er gået forbi ude på vejen har jeg ofte forsøgt at kigge ind gennem vinduerne – selvfølgelig uden på nogen måde at virke nysgerrig… men der var nu altid ret så mørkt derinde, og ruderne var heller ikke særligt gennemsigtige…
Men nu, da huset er ved at blive revet ned, og alle vinduer, døre og det meste andet er fjernet, ja da kan jeg stikke hele hovedet ind gennem vindueskarmene og kigge mig omkring:
Kattemors hus er ikke hvad det har været…
Kakkelovnskrogen…
Frise med mange stilarter…
– og da jeg dagen efter ved frokosttid passerede huset, hvor jeg tog billederne – da var det jævnet med jorden…
Uha det er sådan et sted jeg falder i svime over, rigtigt smukke billeder og man mærker tidens tand. Og hvor er det bare skønt at du “nåede det”. jeg elsker simpelthen den slags billeder.
mvh kirsten
– jeg sendte dig skam osse en tanke, da jeg fotograferede – tænkte mere præcist på, at du skrev om det dengang jeg over tid fotograferede noget af den gamle smedje, mens den blev revet ned.
Desværre er det lige for tiden “hastværk”, fo rtiden går med nødvendigheder – men derfor kan man jo godt være heldig, det var jeg i hvert fald den dag.
Kærlig hilsen, Ole