GPS-nørd… en omvendt jomfrutur, fasaner og blådrenge!

 – og måske bliver det svært at forklare andre, at det hænger sammen…
Men det gør det jo for mig!

Jeg har nemlig i dag kørt “en omvendt jomfrutur”:
Det var sidste gang jeg kørte til “det gamle sommerhus”!
Den kommende uge er jeg her, Jytte kommer i morgen og et par dage frem – opskriften er at rydde sommerhuset, og om en uge får vi ungdommelig muskelhjælp til at flytte møblerne.
Sommerhuset skal strippes, så det er klar til vores mirakel-tømrer, som på 1½ måned laver det til et “nyt sommerhus”!

I den anledning satte jeg GPS og Endomondo på sporet – og turen så sådan her ud:

– og det nørdede er en fascination af, at jeg kan følge hvert et sving, hvert et rødt lys og hver en overskridelse af hastighedsgrænsen på 45 km/t på min EU-knallert….
I hvert fald hvis dette link virker:
http://www.endomondo.com/workouts/
– men det er for nørder…

Når jeg kan holde øje med mig selv i sådanne detaljer, så skulle det da ikke undre mig, hvis osse “mine hovedhår er talte” 🙂

Før i tiden holdt jeg et par pauser undervejs – men med skiundertøj, almindeligt tøj, skidragt og vindsæt er det bedst at holde farten oppe – og det er ikke længere så sjovt at holde pause, som dengang jeg var ryger… 🙁

Min blufærdighed blev krænket straks jeg kørte ind på grunden – og vi har endda betalt for det…:
I år har vi enterprise, så græsplænen slår sig selv – og det havde den gjort siden jeg var her sidst!
Det var ikke så pænt som vanligt – der manglede lidt kærlighed i hjørnerne, men OK!
Jeg kunne nøjes med at trimme kanter…

Aftensmaden skulle være nem – og jeg faldt for nogle dybfrosne fasan-filetter, som bare skulle vendes på panden.
Mens jeg læste om advarslen imod at knække en tand, da der kunne være blyhagl i filetten , kunne jeg høre vores egen fasan i nabolaget – den lyder som en gravhund med halsbetændelse…
Men jeg stegte det – godt og grundigt ihukommende salmonella og fugleinfluenza, måske kunne man osse smelte blyhaglene til ingenting…
Det var så sejgt som en tørstegt svinekotellet fra en pensioneret orne og smagte tilsvarende!
Jeg nød grøntsagerne og mindedes min fortid som vegetar… 🙂

Nå, mens jeg trimmede kanter på græsplænen fulgte jeg udviklingen i buske og bede… utroligt, hvad der sker på 1½ uge for tiden.
For nogle år siden fik jeg nogle små blomsterløg af Lene – og på trods af at rådyrene mæsker sig med de grønne skud, så samler løgene hvert år energi til at blomstre:

– i al lidenhed, så var de noget af det flotteste i haven i dag!!!

Nu er Lene selv heller ikke så høj som f.eks. mig…
Så jeg citerer lige frit fra hukommelsen fra et opslag på Lenes væg:

“Vi vokser og gror, indtil vi er perfekte.
For nogle tager det lang tid – selv blev jeg ret hurtig perfekt!”