Rettidig omhu… og man skal være flittig!

  – ugens forløb giver formodentlig associationer…

Men betydningen i dette opslag drejer sig ikke om Nordsø-olien eller Hr. Møller!
Dog holdt jeg meget af visdommen i en hurtig kommentar på vej til generalforsamlingen:
“I min alder er det naturligt at være ensom!”

Nej, den rettidige omhu skal perspektivere, at mens jeg selv så småt må indrømme forårets komme og i dag har blottet mine blege lægmuskler, så faldt jeg over en vækst som forlængst har været rettidig og allerede har forberedt næste år:

– og Nixen Bixen!
Det er ikke mælkebøtter men derimod Følfod, som har benyttet årets tidlige solstråler inden andre skygger for dem – og næste års vækst er klar til afsendelse 🙂

Et par meter derfra var beviset på, at man skal passe på sit syn, mens man endnu har det – og det er ikke altid rigtigt, at størst er bedst!
Ned på knæ – om end med tiltagende besvær med at komme op igen – og da makroudstyret lå derhjemme (20 meter væk), så måtte standardobjektivet på makro-arbejde:

Et par græsstrå og frøstande fra mos må gøre det ud for målestok.
Den er godt nok lille!

For efterhånden nogle år siden købte vi en troldhassel – børnebørnene var med.
Penge skal man spare på, så den var kun 40 centimeter høj dengang, nu på min egen højde.
Et eller andet sted har jeg et foto, hvor vi kører troldhaslen, et lille juletræ og 2 børnebørn hjem i cykelanhængeren – Marie trak læsset!
Børnebørnene er vokset tilsvarende 😉

Trolderiet består i, at væksten er forkvaklet og snoet – så det tager tid at nå i højden.
Selv løvspring er finurligt:

Jeg kan godt li’ at planter i haven har en historie og sammenhæng – vores peberrod fik vi af Eli som har været Engel i mange år – vores liljekonvaller stammer fra min Salige Søster – og Troldhaslen hører uløseligt sammen med børnebørnene – ligesom min Kristtjørn, som de hoppede ned på hver gang de legede i deres klatretræ!
Der findes flottere planter – men de her er mine!

Det sidste billede i denne omgang har en helt anden historie…
Og den indeholder i hvert fald omhu!

Ishøj Kirkegård er meget velholdt – 5 gartnere mener hver især, at det er deres!
Den yngste af dem er “enfant terrible” – f.eks. hænger han julekugler i nogle træer i naturområdet, og vi har efterhånden en slags konkurrence om hvorvidt jeg finder og opdager hans finurligheder.
Og det gør jeg…

I den fjerneste ende af kirkegården, som formodentlig først bliver taget i brug om 100 år, putter han blomsterløg – for det er synd at smide dem ud…
Om 10 år er hvert løg en klynge – men et løg fra sidste år fører sig frem allerede nu i ensom majestæt – og det koster gratis: