Harmonikaspilleren…

Jeg vågnede i sommerhuset, badet i solskin – så det gjorde – den iskolde haveslange er en effektiv kickstarter
Viljestyrke gjorde, at jeg hastede gennem havregrøden og kun nåede 1 krus the – til gengæld nåede jeg formiddags-bussen til Nykøbing Sjælland.
Og sommeren er kommet til turistbyen – vi var 3 agtværdige sommerhus-pensionister fra Odden med i bussen og fyldte godt op i gågaden.

Og minsandten om der ikke osse var musik i gaden – den unge mand spillede “It’s time to say goodby”, og gjorde det så smukt, at jeg så Andrea Bocelli og Sarah Brightman for mig.

Han var så smilende og imødekommende, at han gjorde indtryk på mig. Der skal ellers meget til – så jeg tømte nonchalant møntrummet i min pung ud i hans taske, jeg vidste jo hvor få mønter jeg havde…
Når han på billedet ser lidt beklemt ud, så er det vist fordi jeg på tilbageturen gennem gågaden ½ time senere spurgte ham, om det var ok, at jeg fotograferede.

I mellemtiden havde jeg tømt 4 genbrugsforretninger for alt, som havde med Nikon at gøre – og det var på tide at finde tilbage til bussen, hvor vi igen var 3 agtværdige, som skulle hjem til Odden.
Men jeg tænkte på harmonika-spilleren hele vejen uden helt at kunne fange “hvorfor” – først, da jeg var hjemme og så billedet på min pc, blev jeg klar over, hvad der havde berørt mig:

Hans mund og læber, ja selv hans 2 skæve fortænder er på det nærmeste identisk med min fars, som jeg husker det – og det er trods alt næsten 50 år siden han døde.

Hvem ved, måske han er reinkarneret i Rumænien, for der kom harmonikasspilleren fra – jeg tror for øvrigt kun, at han kunne den samme melodi: “It’s time to say goodbye” …

Bocelli og Brightman – “Its time to say goodbye…”
.