– og “Tak” er til et par stykker, som bliver bekymret, hvis der går flere dage mellem mine opslag på bloggen… 😉
Pauserne skyldes udelukkende, at det ta’r så lang tid alene det at leve – og så at jeg føler mig mere forpligtet overfor indholdet på bloggen end jeg gjorde på Facebook!
Men lad mig lægge ud med noget grimt:

På trods af globalisering og Turistkontoret, så kan jeg ikke se berettigelsen af så grimt et skilt midt i Ishøj Landsby!
Endda lige ud for byens Stjerne-Frisør, hvilket lokalkendte kan se på gavlen i baggrunden.
Engang klippede Stjerne-Trunte min hestehale – men jeg fandt ud af, at det er meget billigere at vaske hår, samle hestehalen, holde omkring den og bede en af familien klippe resten af… 😉
(Salonen ligger i det hus som rummede en af de gamle købmandsforretninger – ejet af et af datidens “ikoner” som osse startede en friskole og havde stort gråt skæg… han hed forresten Ole Jensen… på hans gravsten på Ishøj Kirkegård står: “Kærlighed er lovens fylde” http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=rom&id=3&chapter=13b)
Skiltet har jeg vænnet mig til – i betydningen, at jeg har set mig blind og overser det!
En god evne at have, når man nu ikke kan gøre det ugjort!
MEN: Jeg holder altså næsten med skiltet, når det bliver tusset med et grimt TAG!!!
Som et lille bitte rødt plaster på såret har jeg placeret et hjerte i midten – som favner både skiltet og hvor jeg bor. Hjertet er digitalt – omend det ville pynte i virkeligheden med sin lidenhed…
Men endnu mere centralt i landsbyen er læskuret ved busstoppestedet – det tager 40 sekunder at gå dertil fra “Det lille gule Hus”, men jeg er en forsigtig mand og står som regel og venter i 8 minutter… 😉
Og nu kan jeg kigge på mere vandalisme:

– nå, det var grimt i forvejen…
Men vi ta’r den lige i forstørrelse, for der er altså stil over linieføringen!

– jeg får associationer til kinesiske skrifttegn (hvor man har glemt hårdt linieskifte…)
Og til “The Wall” – Pink Floyd – men hamrene står på hovedet…!
Omkring lige præcist DETTE tag synes jeg, at det ligner et grafisk talent på afveje.
Og så “en gang til for Prins Knud” – i endnu større forstørrelse.
For åbenbart har spraydåsen overskredet sidste salgsdato og opfører sig som sur kærnemælk – og det giver altså nogle finurlige effekter:

Man kan forstørre 6-8 forskellige steder og finde hver sin historie.
I min optik er det spændende – men det bliver for mig aldrig til at synes godt om “tags”!
Kærnemælks-effekten er tilfældig. Og alt afhænger af øjnene som ser – som var en af replikkerne til min måde at se nogle vrantne stedmodeblomster på 😉
Sådan er det osse med det følgende billede – og først den hurtige historie:
Selvfølgelig har Ishøj Kirke udstyret i orden – i dag var kirken fyldt, det er dog utroligt som det trækker folk til, når et spædbarn får vasket hår! Barnets navn var i forvejen Philippa, og hun opførte sig eksemplarisk – i modsætning til 4-5 andre 1-2 årige fætre og kusiner, men efterhånden nyder jeg den slags rigtig liv!
Min egen kirkegang – i uregelmæssigt trav – har ikke prædikenen som centrum, men den er altid spændende.
I dag talte Kirsten Rod om Kirken som betydning i “liv og samfund”.
Jamen den sad da lige i øjet – i al fordragelighed delte jeg bænk med et bøssepar på 60-70 år, den ene meget iøjnefaldende og den anden meget revisor-agtig.
Hvis jeg får mulighed, så vil jeg absolut aflyse alle andre aftaler – og gå til glo-bryllup!
Men det med “udstyret i orden”: Kig lige nærmere på dette billede:

– jamen, se lige til højre for våbenhuset…
Der ligger jo “Himmelstigen” eller “Jacobs Stige”.
Det var i Betel – lidt nord for Jerusalem – at Patriarken Jacob så Engle vandre op og ned af den stige – hvilket så i kristen tradition er blevet et billede på menneskets vej mod Gud.
– Udstyret er i orden… !
Min personlige sammenhæng eller association til Jacobs-Stigen er en helt anden.
Skal jeg fortælle om det?
Ja – hvis det kan betyde noget for andre!
En Hjerteven har produceret en video – om linket er offentligt ved jeg ikke, men jeg forsøger at linke som afslutning.
I den smukke musik og sang er det meget kryptiske 4. vers desværre erstattet af et mellemspil..
Salmen er “Nærmere Gud til dig” (Den nye psalmebog, nr: 26)
Verset som mangler indeholder: “Her er med Himlens håb, Betel for mig… Frejdigt går frem min vej!”
Betel var det sted Jacob så Stigen…
Frejdighed ønsker vi vel alle for hinanden.
http://www.youtube.com/watch?v=TS2_A626oyI&feature=player_embedded
Tak for at dele <3 Så lærte jeg også noget, at et vers var væk 🙂 TAGS… jeg hader den måde der tagges på overalt uden hensyn til hvad det er på. Men jeg er vild med dit TÆT på KÆRNEMÆLK :))
– med det “forsvundne vers” hænger det sådan sammen, at jeg meget hyppigt gør mig den umage osse at “læse teksten”, når noget gør indtryk på mig.
Det giver often en yderligere dimension både at få det ind gennem ørerne OG øjnene – og så var det jo ikke så svært at se, at vers 4 manglede…
– men det var jo ikke gjort dermed, for det er et svært vers.
Først troede jeg, at “Betel” var sådan noget de tyggede som stimulerende middel, men jeg fik øje på, at det var stavet med stort “B” og måtte være et stednavn – og så førte det frem til 1. Mos. Kap. 27 v. 10-15.
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=1Mos&id=1&chapter=28b&highlight=Betel stige jakob