Egern fra 1984 til 2016

Søndagen var begavet fra morgenstunden – jeg vågnede og drak det første krus the med sol i øjnene – altså hvis jeg strakte mig, så det gjorde jeg ikke så meget – kun lige når jeg skulle se solen igen.
Jytte skulle rejse hjem fra sommerhuset midt på dagen, og jeg hjalp til, så hun kunne få ordnet huset og pakket sine ting – jeg hjalp til ved at gå en tur, så jeg ikke gik i vejen.

I grunden var det en lidt kluntet tur…
2 forskellige fotoapparater med hver sit etbens-stativ, alt hængende i en kombisele ovenpå en kæmpe motorcykeljakke. Dertil en stok – og så udfordrede jeg ydermere de hullede sommerhusveje ved at gå i et par træsko uden kappe.
Men det lykkedes uden uheld – og et nysgerrigt egern ville da lige kigge nærmere på det udstyrsstykke, som kom vandrende – det er jo ikke for ingenting, det er fastelavns-søndag i dag!

Men det egern sendte mine tanker til mindeland:
Da vi købte vores sommerhus i 1984, åbnede der sig en helt ny og fantastisk verden for os – et fristed for os som småbørnsfamilie, med al den betydning det har haft gennem tiden! Og så var her natur!

Jeg kan huske, at jeg en formiddag i solskin sad foran staldøren og fik øje på et egern – det var fantastisk! Og så i vores eget fyrrehegn!
Jeg satte mig på lur med mit fotoapparat og forsøgte at få et heldigt skud.
Det var unægteligt noget andet fotoudstyr end det, som jeg havde med på turen i dag – men det var dog et spejlrekleks-kamera.
Hjemme i mørkekammeret (som var badeværelset, der om lørdagen blev bygget om til den funktion) blev den sorthvide film fremkaldt – både negativstrimlen og de senere forstørrelser af billederne – det tog en hel dag, for når der var rigget til, så skulde det bruges til noget, inden jeg hen under aften byggede det hele om til et badeværelse igen.

Selve kvaliteten af billederne har nok skuffet en del, egentlig husker jeg det ikke, for det var jo OPLEVELSEN, der var foreviget – både på en sort/hvid strimmel celluloid og inden i min farvefyldte erindring.
Men for forholdsvis kort tid siden begyndte jeg så småt et kæmpe projekt med at overføre alle gamle negativer til digital form – det er ikke sjovt at sidde og scanne strimmel efter strimmel, men det er sjovt bagefter at se hvad der er kommet ud af det – sjovt at se hvad man husker, og især hvad man kommer i tanker om, når man genser noget, som man troede var glemt…
Den mekanisme er jo osse et af værktøjerne i forbindelse med sygdommen demens i forskellige former, hvor billeder, musik og sange kan genvække noget fra glemselens mørke og skabe glæde i nuets genoplevelse.

Mens jeg sad og bearbejdede billederne fra i dag tænkte jeg på “dengang” – både oplevelsen med egernet i hegnet og i mørkekammeret, men osse mange andre aspekter fra den tid.
I historien om “vores familie” var det på det nærmeste starten på en epoke – der er mange andre aspekter, men sommerhus-oplevelserne er blandt de meget væsentlige.

Og minsandten… det lykkedes at finde et negativ fra dengang med egernet!!!
Godt nok skal man helst i forvejen vide, at der er et egern på billedet – men det har jeg jo fortalt jer!
Og billedets værdi ligger bestemt ikke i de fotografiske kvaliteter – de ligger i noget helt andet!
Så lad det billede danne afslutning på dette mindefyldte opslag.

Og som i bøgerne “Find Holger”, så: Find Egernet 🙂