Hun havde godt set mig, da jeg kom gående, jeg var næsten hjemme og tænkte kun på kaffe!
– nogle gange skal man bare lade hinanden være i fred… :
“Klokkeblomst og bellis og følfod” – i hvert fald sidstnævnte…
20 skridt længere fremme overskred jeg min egen blufærdigheds grænser og tog et billede…
Det er forhåbentligt i orden, når man ikke kan se hvem hun er!
Hun blev siddende 10 minutter på vej mellem skolen og fritidshjemmet – gid alle børn havde sådan et lille bjerg, til fred og ro og egne tanker… !
Dette indlæg blev udgivet i
Eftertanke,
Foto. Bogmærk
permalinket.
