Det ligner… men det er bare lige omvendt…

En dejlig forårsdag i haven i fuldt solskin – mest sol og mest Jytte … 🙂
Selv havde jeg travlt med at gå min tur i Landsbyen, den tager meget længere tid om søndagen, fordi der er så mange mennesker, som skal have et ord med på vejen – eller af med et – og jeg skal jo osse lige holde øje med kondiløberne… Trunte og Mie.
Hen imod solfaldstimen gav jeg lige en hånd med – lidt ligesom “chef de cuisine” som smager saucen til!
Man vil jo nødigt føle sig udenfor… eller sagt på en anden måde – og nu er det ikke tant og fjas: Det med at det kniber “at kunne det fysiske”, det trækker tråde langt ind i at man (jeg!) meget nemt kommer til at mangle den der lille dopamin-indsprøjtning i hjernens frontal-lab som giver følelsen af tilfredshed og lyksalighed – og at ryge har jeg jo forbudt mig selv!
Det hele skal osse foto-dokumenteres, ellers er det jo ikke virkelighed i vore dage!
Og pludselig fik jeg da osse “øje på noget” – måske uinteressant, måske netop ikke:

Buddha bliver hævet en etage hvert år…

Jeg tror, at min gode nabo HC ville synes, at det ligner et bed som trænger til at blive ordnet…! (Og han er altså uddannet og har forstand på det!)
Det gode naboskab til trods, så er vi meget forskellige – han går ind for “bar jord”, og jeg går ind for jord som er dækket af flis og blade og sikker osse meget andet…!
En anden og god FB-ven Lars ville lynhurtigt udarbejde et tilbud, så det om 3 uger lignede paradisets have og ville kunne passe sig selv til evighedernes evighed – ligesom hans brolagte plads foran hans eget hus…
(Indrømmet – ikke fair  –  de grønne fingre er tydelige i udstillingshaven, som kan beses efter aftale (man banker vist bare på… – der er osse noget med et drivhus ,som ikke bare er bygget op fra grunden – men fra undergrunden… :)))
Men nej! – Dette bed “er ordnet” og klar til sommeren – det som fangede mit fotogene øje  var den julerose fra i forgårs, nu er den frilagt og udsat for vind og gus og måske alt for megen sol… men nu kan den ses!
Og det der etagebyggeri med Buddha på toppen (Susanne Bottelet slæbte den møjsommeligt hjem for Jytte oppe fra Nancy’s Blomster, for den vejer noget jeg kalder for 1000 kilo) – jamen om 2 måneder er den ved at drukne i blomster!!!
Så Buddha venter tålmodigt – på blomsternes vækst – og på at mine forældres gravsten fra 1967 ankommer med vognmand fra Bredballe Kirkegaard her i foråret!
Det sten skal være basis for det Buddha-tårn – med gravstenen nederst og med smedens gamle, gamle slibesten som siddeplads! (Nej, jeg har ikke stjålet fra smeden – kun hentet efter aftale, da det blev nedlagt!)
Og derimellem hvad jeg gennem tidens løb har samlet af fliser, gasbeton, terasseklinker og hvad ved jeg!
Det bliver alt sammen skifter ud og forbedret hver gang jeg finder noget, som jeg synes er vigtigt at bevare.
Bidrag modtages gerne!
Jeg ærgrer min gså meget over, at jeg ikke har tid og overskud til at følge nedrivningen af Gartner Madsens drivhuse… håber andre forsøger at “bevare”!
Og som finale: NEJ – vi er ikke bagud med græsslåningen – det er udvilling af rodnettet og en kat med meget korte ben!!!

Græs mellem tæerne – og mellem benene…

Dette indlæg blev udgivet i Finurlig, Foto, Nostalgi og tagget , , . Bogmærk permalinket.