Hun kunne da bare have ringet…

Efter 8 dage i sommerhuset har det været hverdag i “Det lille gule Hus”  – Jytte var på arbejde og jeg passede mit!
Da hun kom hjem fortalte hun, at på et tidspunkt i løbet af dagen havde hun nogle øjeblikke været i tvivl…
“Hvordan er det nu – er han hjemme eller i sommerhuset?”
Jamen – hun kunne da bare have ringet og spurgt – jeg har jo altid mobilen åben… 🙂

Sten på sten…

Billedet er fra en af sidste uges gode vandreture langs den helt øde strand ved Kattegat, hvor man kan gå i en time uden at møde andet end strandfugle og med store mellemrum en sæl…
Men der må jo have været mennesker før mig på et tidspunkt… det er i hvert fald ikke mig, der har stablet dette mindesmærke – og jeg pillede det heller ikke ned!

Det er sjovt at GPS-tracke sine ture på Endomondo og så kigge på dem, når man sidder om aftenen og tænker tanker – men man kan altså osse blive overrasket!
Under min tur med vandrestavene i dag rundt om Ishøj Golfbane må GPS’en have snurret grundigt rundt om sig selv – for den påstår, at jeg har vandret 499,5 kilometer på 12½ minut!!!
Ikke dårligt i min alder…

Morgendagen bliver en afrunding – både af en svær periode og et mangeårigt lejemål!
Jeg skal til den afsluttende synsvurdering af min svoger Kajs tømte lejlighed.
Og dermed afslutter jeg alt det praktiske og formelle omkring det dødsbo.
Skifteretten arbejder trøstigt videre – men det har jeg ikke mere at gøre med, fordi Kajs eneste bror er arving til boet.

Så nu kan det godt begynde at blive rigtigt forår.
Jeg så de første violer på en sydskråning i dag – men jeg kunne ikke nå at fotografere dem med min hastighed på omkring 2500 km/timen… 🙂