Faktisk har jeg prøvet det nogle gange efterhånden – det med at læse ½ eller en hel bog og så først undervejs eller bagefter komme til at tænke på bogens titel og dens betydning.
Men først en lille pause i havearbejdet – i solskin foran huset – med en bog og et bogmærke, som jeg pludselig så på en helt ny måde:
Noa(h) – duen – og et bogmærke…
Jeg tror jeg har 10-15 af de bogmærker, men jeg har tænkt mig at jeg skal læse mange bøger endnu i mit liv, så jeg passer på dem og bruger dem et af gangen, lidt afhængig af hvor mange bøger jeg har gang i.
De udstandsede hjerter er brugt til noget helt andet og kærligt – men først i dag fik jeg øje på det finurlige ved at “kigge igennem” og “kaste skygge” eller “sætte spor”!
(For øvrigt er jeg blevet gjort opmærksom på, at det ikke er selvindlysende at man kan klikke på de indsatte billeder for at se dem i skærmstørrelse eller endnu større, afhængig af formatet… lidt besværligt, for man skal bagefter klikke sig en side baglæns for at lande i bloggen igen!)
Måske var det billedet af Noah og Duen, som førte mig til at tænke over bogens titel – det er osse omslagsbillede:
Lene Højholt: “At blive menneske”…
– Jamen, hvad STÅR der dog…?
Menneske er vel for pokker noget man ER!
Den indbyggede påstand er, at “menneske” det er noget man bliver gennem det man siger og det man gør!
Det betyder noget hvorledes man behandler andre mennesker og sig selv.
At man først bliver menneske, når man tør se sig selv – være sig selv – elske sig selv, så lille som man er – som forudsætning for at man kan elske andre mennesker og ikke blot bruge dem i sin egen selviscenesættelse og afmagt…
Alt andet er U-menneskeligt!
Bogen er skrevet ud fra et kristent menneskesyn – Lene Højholt er tidligere præst, men hun er for øvrigt mere end almindelig velbevandret indenfor bred, økumenisk kristendom samt buddhisme – der er flere bøger, denne er min tredje!
Men hvad jeg synes er fantastisk – og baggrunden for dette opslag – det er at jeg synes synspunkterne og opfattelserne er gyldige “både med og uden gud”!
Som jeg oplever det, så har alle mennesker brug for en indfaldsvinkel, hvor man ikke er sig selv nok!
Og bogmærkets symbolik er genial – man skal anskue det gennem hjertet – ikke kun sit eget, men osse den andens…
Og når jeg SÅ har oplevet det på den måde siddende i forårssolen… så gider jeg ikke læse mere de næste par timer!
Ud at gå tur og se det hele på en anden måde – f.eks. Sjællands Odde set fra det højeste punkt på Fæstien ved Ebbeløkke – for 3. dag i træk med Kattegats gus…:
– og alle fyrretræerne er indført af Københavnerne…
Jeg har faktisk et fotografi fra 1905 taget fra Ebbeløkke Bakke, hvorfra man skuer ud over Oddens strandenge stort set uden træer… Men nu var det altså Fæstien eller “Fægyden” som var dagens fysiske udfordring!
Mange hundrede år gamle stensætninger, som skulle lede kvæget sikkert ned på strandengene… og sådan en seværdighed kræver nogle kommunale skilte!!!
(Som må være sat op aht. Københavnerne, for vi andre ved det jo godt… 😉 )
Jeg gad i grunden godt vide hvad sådan en stolpe med piktogrammer koster…
Nu kan jeg ikke helt lige tolke alle piktogrammerne (“Børn i baggrunden”… og “Kvæl din hund”!)
Dog er der så vidt jeg kan se ikke adgang forbudt for folk med gangstave… men for en sikkerheds skyld kiggede jeg nærmere på kortet:
Jeg læste og læste uden at blive klogere (end jeg var)… og SÅ blev jeg forvirret!
Jeg håber, at min gode ven Rune læser med og støtter mig – det følgende er jo bindegalt og kommunalt (og øvrigt grotesk at betegne en af storkommunerne som et “herred”, hvilket har en helt anden historisk betydning… men til sagen!)
1 😉 Den gule stjerne skal fortælle mig hvor jeg er…. skiltet står ved toppen af fæstien, stjernen påstår, at jeg er nede på strandengen… for mig er det altså en forskel på grænsen af det fysisk mulige… det er godt nok stejlt…
2 😉 For at forhindre, at jeg skynder mig hurtigt hjem, så har man vendt kortet på hovedet og spejlvendt det!!!
Der er ikke engang en lille kompasnål, som fortæller at syd er opad og at vest ligger til højre!
(Det er der solen plejer at stå op… Og det er altså ikke noget smart med at kortet er tilpasset efter hvorledes man står og kigger på det – for opad = syd = jeg kigger mod vest…)
Alt i alt en spændende dag – først fik jeg foræret et anderledes syn på at være “menneske” – dernæst blev verden vendt på hovedet og spejlvendt – det gjorde godt at komme hjem, hvor kaffen smagte som… kaffe… !
Efter en uge alene i sommerhuset tager jeg i morgen “hjem hjem”.
Ugen har været god og nødvendig.
I mange sammenhænge reklamerer jeg for den kvalitet “at være alene” – Det vil jeg altid vende tilbage til, men:
http://www.youtube.com/watch?v=V4WvGtJrIN4