Havgus fra Kattegat…
Det har været 3. døgn i træk med fuld sol på Odden – og tindrende stjernehimmel om natten, hvilket Venus og Jupiter forstsat benytter sig af på noget der ligner kollisionskurs – selvom der er 700 mio. km mellem dem…
Dagens solskin blev brugt til havearbejde ved sommerhuset – beskæring af vanris på æbletræet og hasselbusken – og et utal af visne stauder, som skal klippes ned!
Efter et meget(!) forfriskende brusebad gik jeg i den sene eftermiddag en tur – og blev overfaldet af isnende havgus fra Kattegat:

Havgusen kommer ind…
Det er utroligt hvor hurtigt det sker – og selvom solen skinner og temperaturen var behagelig, så tager det kun ganske få minutter før man rammes af en isnende kulde!
Dagens udgave var behersket – men jeg har oplevet at man pludselig ikke kunne se den anden side af vejen:

Iskold solskin…
Min indsats på havefronten har en speciel anledning…
Jeg har slået meget græs i mine dage – det startede med en rugbrødsmaskine, hvor det tog en hel dag at komme over sommerhusgrunden. Senere blev jeg motoriseret og fik efterhånden sværere og sværere ved at følge med plæneklipperen, både her i sommerhuset og derhjemme – og nu er det nok!
– jeg havde nær glemt, at det hele startede med en le! Der er ikke mange som har prøvet det!
I dag traf jeg aftale med en “professsionel”, som indtil videre sørger for græsplænen på Odden hele denne sæson fra nu til oktober… 🙂
Så grunden skal lige være ordnet, så han så nogenlunde kan komme til – derfor lidt hastværk i denne uge, for her ligner jeg ved ikke hvad – her blev aldrig blev gjort færdig i efteråret…
Og følelserne er lidt blandede… nu kommer jeg jo til at mangle den tilfredsstillelse, som det har været siden 1984 hver gang jeg har slået græsset, kigget mig omkring og fundet at alt er godt… 😉
Det er næsten blufærdighedskrænkende og på grænsen af det intime, at “en fremmed” skal slå min græsplæne!
Han kender jo ikke de små buler og skønhedspletter – og skønner næppe på de helt specielle mælkebøtter, som sendte kaninen i ekstase – og kører han mon udenom skovsnegle og mini-skrubtusser…?
Så er det bedre derhjemme… for der sørger Jytte jo for det…
Dette indlæg blev udgivet i
Finurlig,
Foto og tagget
Finurlig,
Foto. Bogmærk
permalinket.