Det pibler ikke grønt endnu…

Formiddagen drev med fugt – trodsigt gik jeg tur alligevel, vinterfrakken gør stadigvæk gavn!
Men eftermiddagen… jamen, da jeg kiggede op fra papirarbejdet faldt solen ind gennem vinduerne mod syd, og der var fuglekvidder af en anden verden.
Hen imod solnedgang fandt jeg en lettere jakke frem og trak lidt ekstra luft – men skulle ikke tro, at det var den samme dag:

Græs – fra sidste år…

Man kan godt have fornøjelse af at være nabo til en golfbane, selvom man ikke svinger med køller…
Det giver nemlig nogle herlige, vide udsigter – højspændingsledningerne var jeg gerne foruden, men Kildebrønde Kirke i det fjerne holder jeg af, ved søndenvind kan jeg høre aftenklokkerne. Der var der Møllehave var præst i sine unge år, og hvor han begravede sine forældre – det var inden tiden som fængselspræst.

Når jeg vender hjemad igen med aftensolen i ryggen nyder jeg sporene fra forne tider – her bagsiden af en bygning ved Gl. Ishøjgård:

Sådan cirka ½ dør…

Hvad man engang har brugt en dør i ½ højde til ved jeg ikke – men jeg skal nok finde ud af det, for jeg kender den sidste bonde… 🙂
Gamle støbejernsvinduer har altid fascineret mig – som regel er de rustne, men ikke denne!

Og hvad græsset på golfbanen endnu ikke kan præstere af frisk, grønt græs – ja det har erantisserne allerede længe lyst op med i forårsgult, som om de ejede det hele – det gør de osse lidt endnu, men om få uger er der ikke en plet bar jord her.

I dag plejer det at være marts – men i år var det forårsagtigt allerede i februar.
Det pibler endnu ikke grønt – men gult…!