Den frie fugl – en overfortolkning…
På mine hyppige gåture på Ishøj Kirkegård havde jeg nogle dage lagt mærke til dette lille “gravminde” ved et urnegravsted, hvor stenen endnu ikke er lagt til rette.
Jeg havde osse gjort mig tanker om betydningen af de 2 fugle og buret – og var nået til noget i retning af:
En efterladt har sat buret med den indespærrede, hvide fugl og den frie guldfugl udenfor som symbol på, at den kære afdøde var undsluppet livets fængsel og nu var fri – men alligevel holdt sig i nærheden af den indspærrede som en slags skytsengel.
Fuglefri…
I dag stod jeg så og snakkede med et par af kirkegårdsgartnerne og fortalte om min iagttagelse og min tolkning… og blev lidt klogere:
Den hvide fugl i buret havde siddet på en buket, som skulle på kompostbunken, men gartneren syntes det var synd samtidig at kassere den hvide fugl – og da den hele tiden trillede væk pga. blæsten puttede han den indeni buret…
– jeg synes altså at min version var bedre… 😉
Dette indlæg blev udgivet i
Foto,
Opslag og tagget
Eftertanke,
Foto,
Ishøj Kirke,
Liv og død. Bogmærk
permalinket.
– jeg nåede lige at fotografere det i går…
I dag var gartnerne igang – dagene uden frost skal udnyttes, så der kan blive lagt mindesten over de seneste urner, inden frosten vender tilbage igen i den kommende uge.
Man kan måske synes at “de nåes vel nok”… men sådan er det ikke:
De pårørende har behov for at osse det bliver bragt i orden – det er et nødvendigt led i en lang kæde af sorgbearbejdelse.
Jeg elsker selv turene på kirkegårdene, og hvor har de forandret sig de senere år. Der er pyntet med mange underlige ting, som jeg nogen gange kan lide og andre gange ikke. Men det er personlige udtryk og hvis det er en glæde/trøst for de efterladte er det jo godt. Din fortolkning her vælger jeg også ..
Problematikken med “pynt” blusser jo op jævnligt og med forskellige regelsæt forskellige steder – og altid med “hensynet til andre” som argumentation.
På min egen krikegård er der løse regler – mange børnetegninger og perleplader, osse små kæledyrsgrave i det skjulte, et sted en sølvske, et andet sted gifteringene (gravet lidt ned), et sted ligger mundharpen på en bandidosgrav og rygmærket på stenen, et par steder bliver der lagt juleøl og påskebryg, som får lov at ligge i fred…
Der hænger osse glaskugler i nogle af de store træer.
Et par grave er tydeligt præget af, at det er ortodokse gravsættelser og jeg oplever det berigende. Andre er multireligiøse med buddhistiske effekter og muslimsk/tyrkiske blå øjesten for at holde onde ånder væk bladt egypriske glaspyramider med spejleffekter,
Mine værdier er ikke trådt for nær ved det jeg beskriver – men jeg ville f.eks. være ubehagelig berørt, hvis jeg havde et kært gravsted og nabogravstedet udsendte heavy metalmusik drevet af en solfanger…