Et nyt billede i det litterære hjørne.

– det er en dejlig lørdag!
Jeg har modtaget en kærlig pakke med forskellige billeder fra min hjerteveninde Kirsten Lehd – deriblandt denne foto-montage (eller hvad det nu hedder) med den nedlagte kulturinstitution i Vejle, Munch-Christensens Boghandel, som tema.
Selvfølgelig skal billedet hænge på herreværelset og har straks fået et par midlertidige søm som holdepunkt for sit videre liv – menne…sker med lokalkendskab til mit solo-rum vil kunne se, at det er i mit litterære hjørne med fri adgang til igangværende litteratur og kaffe ad libitum udenfor vidvinklen… 🙂
Udover den farverige palets dekorative effekt, så er det med billedets detail-rigdom rigtig fint, at øjenafstanden når jeg kigger op kun er på 70 cm – jeg kan både opleve helheden og falde over bogstaver og små grafiske herligheder! De største glæder i livet er altid ufortjente – og i dag bruger jeg denne glæde som intimmassage af hjerte og sjæl ♥
At Albert Bertelsens “Mand med stråhat” har himmelvendte øjne, det er vist i denne sammenhæng en tilfældighed…

Kirsten Lehd’s billede fra nedrivningen af Munch-Christensens Boghandel i Vejle.

Dette indlæg blev udgivet i Opslag og tagget . Bogmærk permalinket.