Linie 4A krydser gennem mange kvarterer i kanten af København og tværs over Amager.
Selvom jeg efterhånden kender turen ud og ind, så er der altid noget undervejs, som jeg holder øje med.
Bella Sky som det ene stilmæssige yderpunkt giver sig selv, omend jeg ikke flyder over af begejstring.
Men i den lillebitte ende er jeg på vagt og holder øje – bussen passerer hurtigt, og man skal være vaks og intensiv for at nå oplevelsen:
Et levn fra svundne tider…
På noget som engang var en rolig villavej, men nu er gennemfartsvej for private biler og offentlige busser, gemmer denne lille perle sig! Og “gemmer” er det helt rigtige ord – for den ligger tilbagetrukket og rager bestemt ikke op mellem de øvrige huse fra midten af 1900-tallet, der alle er renoverede, filsede og pudsede op så de lever op til nogle ejendomsvurderinger, som siger spar to-tre-fire og fem!
På en og samme tid ser jeg fru Pigalop og Tusindørshuset for mig og hører Eva Madsen synge om “Mormors kolonihavehus”. Godt nok kunne haven godt trænge til en omgang i det tidlige forår, og jeg er ikke sikker på et et nyt lag maling er nok til at redde hytten fra det forfald, som er i gang – men min fornøjelse er lige stor, uanset det!
Og så kribler det i mig for at kende den historie og de hemmeligheder bagved, som gør at den lille knaldhytte fortsat ligger som et levende museum fra folkelivet på Amager i 1950’erne – dengang arbejderkvarterene begrænsede sig til Sundby og standsede ved Sundbyvester Plads, mens dette sted ligger et par kilometer længere ude.
Investeringen fra da det blev købt og bygget har bestemt forrentet sig – grundværdien i sig selv ligger formodentlig på 2 millioner, hvortil kommer herlighedsværdien… 🙂
Dette indlæg blev udgivet i
Foto,
Nostalgi og tagget
Foto,
Nostalgi. Bogmærk
permalinket.
