Et af de gamle huse i landsbyen er ved at blive revet ned – jeg tror ikke det er bedre værd, men jeg synes alligevel, at det er lidt vemodigt. Det var ved at være tusmørke, da jeg kom forbi – og jeg kunne ikke lade være med lige at snige mig lidt omkring. Taget samt alle vinduer og døre var fjernet – og det gav et indblik i udhuset, som jeg ikke havde regnet med:
Det sidste lokum i landsbyen
Mon ikke det er rigtigt, at det er det sidste af slagsen…?
Se hvor fint der på et tidspunkt er pyntet op med tapet eller noget lignende på væggen – der har sikkert været hyggeligt engang. Døren vender mod øst, så prøv at forestil dig en sommermorgen med døren på klem og fuglesang i havens træer og dug i græsset… eller en vinternat med dårlig mave…
Kattemor som boede i huset døde for et årstid siden – hun var barnefødt der, så det er ikke kun et gammelt hus, der bliver jævnet med jorden – det er historie som slutter og forsvinder!
Men jeg fik altså lige et sidste minde med på vejen hjem til den sene kaffe…