Overskriften er lånt fra et digt, som en hjerte-veninde har skrevet for år tilbage.
Digtet udtrykker hendes beslutning, mod og fandenivoldske lyst – til at indtage livet igen, efter at have været nede med nakken.
Her er digtet som “billede” – det blev anvendt ved hendes begravelse forrige år:
Digtet af en Hjerteveninde
Når jeg låner min venindes overskrift, så er min sammenhæng en anden – og meget mindre alvorlig end den, hun digtede ud fra. Men jeg kom til at tænke på digtet med sin “frodige trods” – som jeg kunne bruge til noget!
Jeg har hist og pist fortalt lidt om, at en “Stalker” bl.a. ud fra min blog og en række andre steder i Cyberspace samt i min konkrete virkelighed har plukket mængder af oplysninger og billeder fra mit liv – og anvendt dem til at opfylde sit eget behov både for at præstere noget og at præsentere noget i en anden offentlig sammenhæng.
Blandt de mennesker, som jeg har vist det materiale, som jeg kender til, eller forklaret om det, er der meget stor forargelse over det grænseoverskridende og uetiske i handlingerne – og flere har anbefalet eller foreslået et sagsanlæg.
Jeg har ikke planer om at anlægge sag – jeg tror, at både den “stalkende kunstner” og det museum hun arbejdede sammen med ville blive ellevilde af begejstring over en sådan reklame…
Dertil kommer, at jeg ikke vil spilde tid og ressourcer på en sådan sag – jeg vil hellere “have lov” at bruge min tid og mit liv til noget andet!
Men episoderne og forløbet har gjort stort indtryk på mig – og har haft nogle konsekvenser for mine valg og handlinger – nogle konsekvenser, som jeg nu gør op med!
I et eller andet omfang har jeg ligget “underdrejet” omkring hvad jeg har offentliggjort, efter jeg blev klar over, at jeg blev holdt øje med af “Min Personlige Stalker“, som i det følgende bliver betegnet som MPS!
Både min blog og min Facebook har gennem tiden været en blanding af småbemærkninger puttet ind imellem mere seriøse og meningsfulde skriblerier – og de lidt længere og mere personlige indlæg har jeg holdt igen med pga. MPS… det har præget mig, hvad hun “holder øje med” og hvad hun måske “vil bruge det til”.
Men det skal være slut nu!
MPS skal ikke være bestemmende for hvad jeg skriver eller vælger at offentliggøre!
JEG VIL HA’ LOV… til selv at bestemme!
Og jeg vil ikke ligge underdrejet af hensyntagen til MPS.
Jeg vil heller ikke føle mig nødsaget til at “lukke alle døre og vinduer”…
JEG VIL HA’ LOV til at formulere mig i offentlighed på min blog uden hensyntagen til MPS!
Hun skal ikke få lov til at begrænse mig til kun at skrive for en lukket Facebook-gruppe.
Og hun skal ikke bevirke, at jeg gør min blog til et lukket forum.
JEG VIL HA’ LOV til at linke fra min Facebook, som er en “lukket gruppe” med nuancerede undergrupper – altså linke derfra til min blog, som er åben for omverdenen.
Måske kan det ligne “Hovedkuls og Halsløs Gerning” – jeg kom til at tænke på de begreber, da jeg gik min formiddagstur tidligere i dag og fik øje på noget liggende på vejen i landsbyens Bygade:
– bare der nu ikke er en lille pige, som ikke kan sove i aften…