![\"20160227_165951-1](\"http:\/\/olebolebum.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/20160227_165951-1-z-2-1-c.jpg\")
<\/a><\/p>\nLad mig vende tilbage til salmen om “Solen” – for “alle i verden har brug for dens lys”.
\nHvorn\u00e5r jeg f\u00f8rst lagde m\u00e6rke til den, det husker jeg ikke – men den h\u00f8rte gennem mange \u00e5r til inden i mig som noget smukt.
\nDet var en eksplosion i mit hjerte, da den for nogle \u00e5r siden blev sunget ved den begravelse i mit liv, som har ber\u00f8rt mig dybest.\u00a0Hverken ord eller billeder kan tiln\u00e6rmelsesvis beskrive sorg – jeg vil end ikke fors\u00f8ge.
\nMen salmen blev ul\u00f8selig knyttet til sorg og smerte, uanset hvor jeg st\u00f8dte p\u00e5 den.<\/h5>\nDer skete en sammensmeltning – omend ensidig. Jeg kunne ikke l\u00e6ngere h\u00f8re eller synge salmen uden at forbinde den med sorgen og smerten. De 2 ting var ikke identiske – men fra salmens vers gik der en ensrettet vej, og der var ingen vej tilbage.
\nEn af de sammenh\u00e6nge, hvor salmen optr\u00e5dte, var i forbindelse med en r\u00e6kke “Stille-Gudstjenester \/ Ro til Tro” i Ish\u00f8j Kirke. De afholdes hver 2. torsdag i m\u00e5neden – jeg kan kun anbefale dem, og der er altid ledige siddepladser… og s\u00e5 er der kun 1 salme, den g\u00e5r igen og er ens hver eneste gang: “Nu g\u00e5r solen sin vej…”
\nUnder den passage hviler jeg stemmen…<\/h5>\nM\u00e5ske kan man synes, at det er “\u00e6rgerligt”, at salmen p\u00e5 den m\u00e5de blev “\u00f8delagt” for mig – anf\u00f8rselstegnene er n\u00f8dvendige, for jeg kender ingen ord, som p\u00e5 rimelig vis beskriver mekanismen eller f\u00f8lelsen.
\nMen man kan m\u00e5ske i stedet synes omvendt – i den betydning, at hvor var det godt, at det var noget smukt og varmt, som smeltede sammen med sorgen.<\/h5>\nDet var netop den tanke, som ramte mig den anden dag, da jeg skulle til Hytten og fik solen i \u00f8jnene.
\nSidel\u00f8bende med sorgen er der noget smukt.
\nDet opvejer den ikke.
\nOg fjerner den slet ikke.
\n– det vil jeg absolut heller ikke ha’!<\/h5>\nMen det smukke er der – osse.<\/h5>\n
\nEn af de sammenh\u00e6nge, hvor salmen optr\u00e5dte, var i forbindelse med en r\u00e6kke “Stille-Gudstjenester \/ Ro til Tro” i Ish\u00f8j Kirke. De afholdes hver 2. torsdag i m\u00e5neden – jeg kan kun anbefale dem, og der er altid ledige siddepladser… og s\u00e5 er der kun 1 salme, den g\u00e5r igen og er ens hver eneste gang: “Nu g\u00e5r solen sin vej…”
\nUnder den passage hviler jeg stemmen…<\/h5>\n
M\u00e5ske kan man synes, at det er “\u00e6rgerligt”, at salmen p\u00e5 den m\u00e5de blev “\u00f8delagt” for mig – anf\u00f8rselstegnene er n\u00f8dvendige, for jeg kender ingen ord, som p\u00e5 rimelig vis beskriver mekanismen eller f\u00f8lelsen.
\nMen man kan m\u00e5ske i stedet synes omvendt – i den betydning, at hvor var det godt, at det var noget smukt og varmt, som smeltede sammen med sorgen.<\/h5>\nDet var netop den tanke, som ramte mig den anden dag, da jeg skulle til Hytten og fik solen i \u00f8jnene.
\nSidel\u00f8bende med sorgen er der noget smukt.
\nDet opvejer den ikke.
\nOg fjerner den slet ikke.
\n– det vil jeg absolut heller ikke ha’!<\/h5>\nMen det smukke er der – osse.<\/h5>\n
\nSidel\u00f8bende med sorgen er der noget smukt.
\nDet opvejer den ikke.
\nOg fjerner den slet ikke.
\n– det vil jeg absolut heller ikke ha’!<\/h5>\n
Men det smukke er der – osse.<\/h5>\n
—————————————————————-<\/p>\n